Kalender
29.9.18
Vejfest i Vest
Vi håber på stor deltagelse.
22.11.18
Julefrokost
Sæt allerede nu kryds i kalenderen torsdag den 22. november, hvor Tvis Løb...
Billedserier
Mejrup Byfest 5. juni 2018
Flere løbere fra Tvis var i aktion på en meget varm aften.

Træningstider og grupper


Træningstider:

Tirsdag kl. 17.00

Torsdag kl. 19.00

Søndag kl. 9.00

Altid med start fra Tvis Centret.

-

Løbe-/gåtræningen kan kombineres med øvelser i vores OUTFITT område. 

Vi vil gerne have flere med og har altid plads til én til, så mød op og se, om det er noget for dig!


OUTFIT-området

Alle grupper har mulighed for at træne i vores outfit-område, som består af et stativ, dæk i forskellige størrelser/vægt og et tov. Derudover vil der på nogle træningsaftener være fællestræning med en instruktør. Her har vi også have ekstra redskaber til rådighed. Det kan være kettlebells, medicinbolde, "stige", slynger (som TRX). Det vil blive slået op på Facebook, når der er instruktør til stede i outfit-området.

.

Trænerne har herunder skrevet lidt om de 3 grupper. Kontaktoplysninger på trænerne findes under fanen "Tvis Løb & Motion".

Gågruppen

På gå-holdet møder du andre med samme interesse. Med andre ord, dette er en social gruppe kombineret med gå-ture på 3-6 km. Vi går i rask tempo, men ikke hurtigere end alle kan være med. Ofte starter vi ud med "power-walkerne" men vi gå hele turen med nogenlunde samme raske tempo (uden intervaller). Der er mulighed for 1, 2 eller 3 sociale gåture om ugen.

Kontakt Karin for yderligere info.

 

Powerwalk

I powerwalk-gruppen følger vi en ugeplan, forstået på den måde, at vi følger en plan for, hvor meget vi skal gå i skarpt trav tidsmæssigt med pauser, hvor vi sætter tempoet ned. En slags intervaltræning.
Vi vælger forskellige ruter i Tvis by og lidt udenfor byen. Vi går i ca. 45 minutter.
Der er ønske om, at vi finder skov terræn som afveksling.
Allerede nu kan flere mærke forbedringer i konditionen Desuden er turen social, idet man sagtens kan snakke sammen når vi går.

Kontakt Karin for yderligere info. 

Løbegruppe for begyndere

I denne gruppe er alle velkomne, som ønsker at lære at løbe. Der vil være mulighed for at træne 1, 2 eller 3 gange om ugen.Der trænes op til at kunne løbe 3-5 km inden sommerferien.

Kontakt Rhina for yderligere info.

 

Løbegruppe for let øvede

Gruppen er for dem der kan løbe 5 km uden pause og som gerne vil trænes op til at kunne løbe 10 km uden pause. Stille og rolig øges distancen, så du inden sommerferien kan løbe 10 km. uden pause.

Kontakt Jens for yderligere info.

 

Løbegruppe for øvede

I denne gruppe retter vi fokus mod flere områder. Vi løber tirsdag, torsdag og søndag, og samlet set er gruppen aldrig under 25 kilometer i ugen, hvis man møder op til alle træninger.

Løberne i denne gruppe træner i perioder op til halve og hele marathon rundt om i landet. Under disse træningsforløb skrues der op for antal kilometer, og nogle lægger en ekstra ugentlig træning. Naturligvis er der også løbere med, som løber fordi, det er socialt, sjovt og for øget velvære.

Se vedhæftede for yderligere om denne gruppes træning.

I gruppen er der flere erfarne løbere, som gerne stiller sig til rådighed med sparring, coaching og andre relevante, gode råd. Ud over træningen er der nemlig lige så meget fokus på at undgå skader samt tilpasse træningen, hvis man i en periode er overbelastet eller skadet.

Kontakt Jens for yderligere info.


Seneste nyt
5.9.18
Resultatliste Actona Borgerløb 2018
   Resultatliste Actona Borgerløb 2018